Comeback til en gammel kending!

Præsentation af trænerne i Skjern Badmintonklub:
Træner: Nikolaj Fausholt
Nikolaj er ansvarlig træner for hold 1 (15.30 – 16.30).

Han er 21 år og var sidste år handicaphjælper på en efterskole på Falster. Men nu er han tilbage – i hvert fald frem til omkring februar måned. Lige nu har Nikolaj ikke et arbejde, så mangler man en flink, fornuftig ung mand, så kan klubben sætte jer i kontakt med Nikolaj. Skriv til info@skjernbadmintonklub.dk


Nikolaj begyndte også relativt sent med badminton og fik først efter sin efterskoletid på Solgården, interessen for badminton. På det tidspunkt tog han selv kontakt til klubben og spurgte om han kunne hjælpe med ungdomstræningen. Nikolaj har igennem årene været af sted på flere trænerkurser og er rigtig god til børn. 
Derfor var det heller ikke uventet, at han i 2015 blev tildelt en lokal unglederpris for sit store frivillige arbejde i klubben.


Udover trænertjansen i Skjern Badmintonklub, så har Nikolaj også været en af dem der trænede mest. Nogle uger var han ude og spille 4-5 gange. Derfor er han selvfølgelig også selvskreven til førsteholdstruppen.