Kategoriarkiv: Ungdom

Skjern BK’s seniorhold overraskende tæt på puljesejr

Det så skidt ud for en uges tid siden, da både Struer og Aulum lå foran i tabellen, men en klar sejr på udebane over rækkens toer, Struer, og et overraskende nederlag til Aulum, gør at der lige pludselig er spænding om udfaldet.

Skjern Badmintonklubs stolthed, førsteholdet i serie 5 tog nemlig lørdag formiddag af sted til Struer. Samtidig med byens anden store stolthed, Skjern Håndbolds ligahold, der tog turen til Aalborg. Ift. kampreferatet fra den kamp, så skulle der have været flere tilskuere til badminton i Struer end til håndbold i Aalborg. Interessen for håndbold er måske så småt ved at fordufte?

Skjern – Struer

Skjerns rutinerede førstedouble, Pernille Geisler/Johnny Andersen begyndte uhyre svagt og tabte 1. sæt på de første 5 minutter hvor de kom bagud 5-15. På banen ved siden af spillede 2. doublen, Daniel Iversen/Christopher Jensen. De sikrede sig første sæt, men formåede så at smide en stor føring og tabe 2. sæt. Heldigvis vandt 1. doublen andet sæt og begge kampe skulle derfor i tre sæt. Her viste Skjernparrene deres styrke og begge par vandt 21-17 og sikrede en føring på 2-0. De to næste double blev også vundet og så var der lige pludselig en 4-0 føring på tavlen – på udebane – mod rækkens nr. 2.

Der skulle dog vindes mindst to kampe mere, hvis alle tre point skulle med hjem til Skjern, og det formåede de stærktspillende singlespillere at hive hjem – dog først efter at træner Johnny Andersen måtte gå lidt nervøs rundt. 2 af de 3 kampe endte nemlig i 3 sæt. Det blev ikke bare til to sejre i singlerne, men til tre. Dermed sikrede singlespillerne, Peter Elmholdt Lauritsen, Daniel Iversen, Christopher Jensen og Pernille Geisler en samlet sejr på 7-1.

Skjerns U13-hold tæt på kval til DM

Weekendens kampe, i sidste spillerunde, for Skjern Badmintonklubs U13 drengehold, forløb over al forventning.

Første kamp stod mod Tarm 1, som havde vundet samtlige kampe og allerede sikret sig førstepladsen i puljen. Det lod Skjerns drenge sig dog ikke mærke af, så efter en lang tre-sæts-kamp i 1. doublen, stod de 1-1 efter de to doubler. To sikre sejre til Malthe og Emil sikrede et samlet resultat på 3-3. Dermed var begge hold sikret et point. Det sidste point skulle nu afgøres i et Golden Sæt. To spillere fra Skjern spillede ét sæt mod to spillere fra Tarm. Desværre viste Tarm-spillerne sig for stærke og det blev til et nederlag, i et tæt spillet sæt, på 18-21. Tarm forblev dermed ubesejret med nød og næppe.

Så stod kampen mod Rindum, som lå nr. to i rækken. En meget overraskende sejr i 2. double til Hjalte og Lasse, gav lige pludselig forhåbning om at tage en sejr og dermed komme op og stå lige med Rindum på andenpladsen. Emil, nok rækkens stærkeste spiller, vandt endnu engang ganske sikkert, men så var festen også forbi. To nederlag i tæt spillede kampe gjorde drømmen til en umulighed og kampen endte med et nederlag på 2-4 og dermed 6 point fra kvalpladsen til DM.

Spillerne på holdet var Emil Theilgaard, Malthe Tang, Hjalte Lund og Lasse Fabricius.

Stor præstation af U15-holdet

Lørdag d. 22. februar mødte Skjerns U15-hold de to tophold i deres pulje. Første kamp var mod rækkens nr. 2, Holstebro, og derefter rækkens suveræne førerhold, Gudum/Nissum.

Til dagens kamp var der to nye spillere med, Noah Agerbo og Oliver Dohn Damgaard. Der var derfor ikke de helt store forventninger til at få point ud af de to kampe, på trods af hjemmebanefordelen.

Rækkens nr. 2

Et utroligt stærkt kæmpende Skjern-hold ville det dog anderledes, så efter de 2 doubler og 4 singler stod det 3-3. Dermed skulle kampen afgøres i Golden Sæt. Her mødte Ronnie Gadgaard og Jeppe Bülow de to bedste Holstebro-spillere. Skjernspillerne rystede ikke på hænderne og efter en ganske overbevisende præstation sikrede de den samlede holdkampssejr på 4-3.

Rækkens nr 1

Anden kamp var mod rækkens absolute førerhold, Gudum/Nissum og endnu engang var et godt kæmpende Skjernhold ved at skabe en overraskelse. De manglende dog at få marginalerne over på deres side i to tætte singler og så måtte de indkassere et nederlag på 1-5.

Præstationsmæssigt var indsatsen langt over godkendt. Det var dog ingenting ift. den stemning og spilleglæde drengene udviste under holdkampene. Det var verdensklasse!

Holdet bestod af Ronnie Gadgaard, Jeppe Bülow, Magnus Pagaard, Oliver Dohn Damgaard og Noah Agerbo. En stor tak til drengene for deres spilleglæde og en særlig tak til Oliver og Noah for at træde til i sæsonens to sværeste kampe.

Træner Johnny Andersen

Generalforsamling 2019 – Skjern Badmintonklub

Generalforsamlingen foregår onsdag d. 19. juni kl. 19.15 – ca. 20.45

Klubben er vært ved en bid brød og en vand.

Dagsorden

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år
  3. Fremlæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse, samt budget for det kommende år.
  4. Fastsættelse af kontingent
  5. Behandling af evt. indkomne forslag
  6. Valg til bestyrelsen (Peter E. Lauritsen og Brian S. Nielsen)
  7. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen (Benedikte Bech og Daniel Iversen)
  8. Valg af revisor (Benedikte Bech)
  9. Eventuelt.

Træner: Nikolaj Fausholt

Comeback til en gammel kending!

Præsentation af trænerne i Skjern Badmintonklub:
Træner: Nikolaj Fausholt
Nikolaj er ansvarlig træner for hold 1 (15.30 – 16.30).

Han er 21 år og var sidste år handicaphjælper på en efterskole på Falster. Men nu er han tilbage – i hvert fald frem til omkring februar måned. Lige nu har Nikolaj ikke et arbejde, så mangler man en flink, fornuftig ung mand, så kan klubben sætte jer i kontakt med Nikolaj. Skriv til info@skjernbadmintonklub.dk


Nikolaj begyndte også relativt sent med badminton og fik først efter sin efterskoletid på Solgården, interessen for badminton. På det tidspunkt tog han selv kontakt til klubben og spurgte om han kunne hjælpe med ungdomstræningen. Nikolaj har igennem årene været af sted på flere trænerkurser og er rigtig god til børn. 
Derfor var det heller ikke uventet, at han i 2015 blev tildelt en lokal unglederpris for sit store frivillige arbejde i klubben.


Udover trænertjansen i Skjern Badmintonklub, så har Nikolaj også været en af dem der trænede mest. Nogle uger var han ude og spille 4-5 gange. Derfor er han selvfølgelig også selvskreven til førsteholdstruppen.

Træner: Frederik Mauritzen

Præsentation af trænerne i Skjern Badmintonklub:
Træner: Frederik Mauritzen

Frederik er træner for hold 2 (16.30 – 17.30).
Han er 17 år og blev lige før sommerferien færdig på Strib Idrætsefterskole.
Frederik har spillet badminton i knap 6 år og var inden sit ophold på efterskole, hjælpetræner i 1½ år til ungdomstræningen.


Han har været af sted på flere trænerkurser og viste tidligt at han var god til at omgås børn. Det er noget som vi prioriterer meget højt i Skjern Badmintonklub. Så vi er utrolig glad for at Frederik kommer hjem fra efterskole og ikke bare har lyst til, men også fundet tid til at give en hånd med det frivillige arbejde i klubben.


Udover sin trænergerning, så er Frederik også selv en habil badmintonspiller med flere turneringssejre på sit CV.

Klubmesterskaber 2017 – Senior og ungdom

Klubmesterskaber 2017

Lørdag afholdte Skjern Badmintonklub det årlige klubmesterskab for klubbens medlemmer. Der var deltagelse af 35 spillere og der blev afviklet 50 kampe.

Kampene i senior A-rækkerne blev de mest spændende i mange år og de mange lange og tætte kampe var også med til at stævnet trak 2½ time ud i forhold til det planlagte.

Alene de tre singlekampe i senior A tog godt knap 4 timer at afvikle, da alle tre kampe gik ud i 3 sæt.

I senior A sikrede Johnny Andersen sit 23., 24. og 25. klubmesterskab da han vandt alle tre rækker, mens Christoffer Sørensen sikrede sig singlesejren i U15 for tredje år i træk (én gang i U13 og to gange i U15) efter blot at have spillet badminton i 4 år.

Klubmesterskaberne var kulminationen på en sæson med et stort fremmøde til fællestræningerne for både ungdom og senior. Især på seniorsiden har der været en betydelig fremgang. Spillerne på fællestræningsholdet kommer vidt omkring fra i landsdelen bl.a fra Tim, Lønborg, Borris, Stauning, Sørvad, Mejdal, Tarm, Rækker Mølle, Ådum, Dejbjerg, Ringkøbing og selvfølgelig Skjern.

 

Resultaterne blev følgende:

Senior

Damesingle Senior A

  1. Cecilie Thøgersen

Herresingle Senior A

  1.  Johnny Andersen
  2.  Joachim Conradsen
  3.  Peter E. Lauridsen

Herredouble Senior A

  1.  Johnny Andersen / Simon Vang Andersen
  2.  Joachim Conradsen / Jesper Sandgrav
  3.  Peter E. Lauridsen / Nikolaj Fausholt

Mixed double Senior A

  1.  Johnny Andersen / Benedikte Bech
  2.  Peter E. Lauridsen / Majbritt Tulle Kure
  3.  Joachim Conradsen / Bodil Kaasen

 

Herresingle Senior B

  1.  Jesper Sandgrav
  2.  Daniel Iversen
  3.  Magnus Kirk
  4.  Nikolaj Fausholt
  5.  Christoffer Haahr
  6.  Simon Vang Andersen

Herredouble Senior B

  1.  Jørgen Lund Jensen / Jens Jakobsen
  2.  Christoffer Haahr / Thomas Nielsen
  3.  Daniel Iversen / Christoffer Sørensen
  4.  Frederik Mauritzen / Carsten Mauritzen

 

Herresingle Ungsenior/ungdom 1

  1.  Thomas Nielsen
  2.  Simon Bülow
  3.  Frederik Mauritzen
  4.  Emil Bergmann
  5.  Christoffer Sørensen

 

Ungdom

Herresingle U17A

  1. Frederik Mauritzen
  2. Emil Bergmann
  3. Patrick Gissel

Herresingle U15A

  1. Christoffer Sørensen
  2. Simon Bülow

Damesingle U15A

  1. Cecilie Thøgersen

Herresingle U15B

  1. Jacob Pedersen
  2. Jonas Hau
  3. Frederik Kirk Lauridsen

Herresingle U13A

  1. Kristian Hansen

Herresingle U11A

  1. Abiram Nagendram

Damesingle U11A

  1. Isabella Nielsen

Herresingle U9A

  1. Simon Stampe Larsen

Herredouble  Ungsenior/ungdom 1

  1.  Jonas Hau / Emil Bergmann
  2.  Simon Bülow / Frederik Kirk Lauridsen
  3.  Patrick Jul Gissel / Daniel Nygaard
  4.  Jacob Pedersen / Cecilie Thøgersen

Herresingle  Ungsenior/ungdom 1

  1.  Patrick Jul Gissel
  2.  Jacob Pedersen
  3.  Patrick Gissel
  4.  Jonas Hau
  5.  Frederik Kirk Lauridsen

Double Ungdom 2

  1. Patrick Gissel / Simon Stampe Larsen
  2. Abiram Nagendram / Kristian Hansen