Sæsonstart Skjern Badmintonklub 2020-21

Så er vi ved at være klar til at begynde en ny sæson. Første spilledag er onsdag d. 19. august i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter.

  • Ungdom hold 1* (6 – 13 år) kl. 15.30 – 16.30
  • Ungdom hold 2* (10 – 16 år) kl. 16.30 – 17.30
  • Baneudlejning kl. 17.30 – 18.30
  • Baneudlejning kl. 18.30 – 19.30
  • Senior fællesspil kl. 19.30 – 22.00

* Ungdom deles i to hold. Hold 1 er for de yngste og hold 2 er for de ældste. Aldersgrænsen er flydende, så det er muligt at være på hold med sin bror/søster/andet selvom man ikke har samme alder.

Træningen på hold 1 har et større fokus på at lære de basale badmintonfærdigheder, hvor det på hold 2 drejer sig mest om at ungdomsspillerne har det sjovt og er glad for at komme ud til træningen. Er der spillere der har vurderes til at være talenter ud over et sædvanlige, vil vi forsøge at strikke et træningstilbud sammen til dem.

Generalforsamling 17. juni 2020, kl. 18.30

Generalforsamling i Skjern Badmintonklub 2020

Onsdag d. 17. juni kl. 18.30 i Frisko-lounge

Klubben er vært ved en burger fra Café B og en øl eller vand.

Dagsorden og referat

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år
  3. Fremlæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse, samt budget for det kommende år.
  4. Fastsættelse af kontingent
  5. Behandling af evt. indkomne forslag
  6. Valg til bestyrelsen (Henrik Haugaard, Johnny Andersen og Patrick Gissel)
  7. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen (Daniel Iversen og Benedikte Bech)
  8. Valg af revisor (Benedikte Bech)
  9. Eventuelt.

Skjern Badmintonklub: Badminton aflyst uge 12 og 13

Vi følger regeringens opfordring til at undgå unødvendige forsamlinger og aflyser dermed badminton, foreløbigt de to næste uger. Derefter ser vi hvilke udmeldinger der måtte komme ovenfra.

Sæsonen slutter i begyndelsen af april, men vi afventer og ser, om det evt. bliver muligt at forlænge sæsonen et par uger – Såfremt der til den tid er en anden sundhedssituation i Danmark.

Vi håber at kunne afvikle klubmesterskaberne på et senere tidspunkt, men lige nu er arrangementet udsat på ubestemt tid.

Spørgsmål kan rettes til klubbens formand, Johnny Andersen på johnny@skjernbadmintonklub.dk

Skjern BK’s seniorhold overraskende tæt på puljesejr

Det så skidt ud for en uges tid siden, da både Struer og Aulum lå foran i tabellen, men en klar sejr på udebane over rækkens toer, Struer, og et overraskende nederlag til Aulum, gør at der lige pludselig er spænding om udfaldet.

Skjern Badmintonklubs stolthed, førsteholdet i serie 5 tog nemlig lørdag formiddag af sted til Struer. Samtidig med byens anden store stolthed, Skjern Håndbolds ligahold, der tog turen til Aalborg. Ift. kampreferatet fra den kamp, så skulle der have været flere tilskuere til badminton i Struer end til håndbold i Aalborg. Interessen for håndbold er måske så småt ved at fordufte?

Skjern – Struer

Skjerns rutinerede førstedouble, Pernille Geisler/Johnny Andersen begyndte uhyre svagt og tabte 1. sæt på de første 5 minutter hvor de kom bagud 5-15. På banen ved siden af spillede 2. doublen, Daniel Iversen/Christopher Jensen. De sikrede sig første sæt, men formåede så at smide en stor føring og tabe 2. sæt. Heldigvis vandt 1. doublen andet sæt og begge kampe skulle derfor i tre sæt. Her viste Skjernparrene deres styrke og begge par vandt 21-17 og sikrede en føring på 2-0. De to næste double blev også vundet og så var der lige pludselig en 4-0 føring på tavlen – på udebane – mod rækkens nr. 2.

Der skulle dog vindes mindst to kampe mere, hvis alle tre point skulle med hjem til Skjern, og det formåede de stærktspillende singlespillere at hive hjem – dog først efter at træner Johnny Andersen måtte gå lidt nervøs rundt. 2 af de 3 kampe endte nemlig i 3 sæt. Det blev ikke bare til to sejre i singlerne, men til tre. Dermed sikrede singlespillerne, Peter Elmholdt Lauritsen, Daniel Iversen, Christopher Jensen og Pernille Geisler en samlet sejr på 7-1.

Skjerns U13-hold tæt på kval til DM

Weekendens kampe, i sidste spillerunde, for Skjern Badmintonklubs U13 drengehold, forløb over al forventning.

Første kamp stod mod Tarm 1, som havde vundet samtlige kampe og allerede sikret sig førstepladsen i puljen. Det lod Skjerns drenge sig dog ikke mærke af, så efter en lang tre-sæts-kamp i 1. doublen, stod de 1-1 efter de to doubler. To sikre sejre til Malthe og Emil sikrede et samlet resultat på 3-3. Dermed var begge hold sikret et point. Det sidste point skulle nu afgøres i et Golden Sæt. To spillere fra Skjern spillede ét sæt mod to spillere fra Tarm. Desværre viste Tarm-spillerne sig for stærke og det blev til et nederlag, i et tæt spillet sæt, på 18-21. Tarm forblev dermed ubesejret med nød og næppe.

Så stod kampen mod Rindum, som lå nr. to i rækken. En meget overraskende sejr i 2. double til Hjalte og Lasse, gav lige pludselig forhåbning om at tage en sejr og dermed komme op og stå lige med Rindum på andenpladsen. Emil, nok rækkens stærkeste spiller, vandt endnu engang ganske sikkert, men så var festen også forbi. To nederlag i tæt spillede kampe gjorde drømmen til en umulighed og kampen endte med et nederlag på 2-4 og dermed 6 point fra kvalpladsen til DM.

Spillerne på holdet var Emil Theilgaard, Malthe Tang, Hjalte Lund og Lasse Fabricius.

Stor præstation af U15-holdet

Lørdag d. 22. februar mødte Skjerns U15-hold de to tophold i deres pulje. Første kamp var mod rækkens nr. 2, Holstebro, og derefter rækkens suveræne førerhold, Gudum/Nissum.

Til dagens kamp var der to nye spillere med, Noah Agerbo og Oliver Dohn Damgaard. Der var derfor ikke de helt store forventninger til at få point ud af de to kampe, på trods af hjemmebanefordelen.

Rækkens nr. 2

Et utroligt stærkt kæmpende Skjern-hold ville det dog anderledes, så efter de 2 doubler og 4 singler stod det 3-3. Dermed skulle kampen afgøres i Golden Sæt. Her mødte Ronnie Gadgaard og Jeppe Bülow de to bedste Holstebro-spillere. Skjernspillerne rystede ikke på hænderne og efter en ganske overbevisende præstation sikrede de den samlede holdkampssejr på 4-3.

Rækkens nr 1

Anden kamp var mod rækkens absolute førerhold, Gudum/Nissum og endnu engang var et godt kæmpende Skjernhold ved at skabe en overraskelse. De manglende dog at få marginalerne over på deres side i to tætte singler og så måtte de indkassere et nederlag på 1-5.

Præstationsmæssigt var indsatsen langt over godkendt. Det var dog ingenting ift. den stemning og spilleglæde drengene udviste under holdkampene. Det var verdensklasse!

Holdet bestod af Ronnie Gadgaard, Jeppe Bülow, Magnus Pagaard, Oliver Dohn Damgaard og Noah Agerbo. En stor tak til drengene for deres spilleglæde og en særlig tak til Oliver og Noah for at træde til i sæsonens to sværeste kampe.

Træner Johnny Andersen

Generalforsamling 2019 – Skjern Badmintonklub

Generalforsamlingen foregår onsdag d. 19. juni kl. 19.15 – ca. 20.45

Klubben er vært ved en bid brød og en vand.

Dagsorden

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år
  3. Fremlæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse, samt budget for det kommende år.
  4. Fastsættelse af kontingent
  5. Behandling af evt. indkomne forslag
  6. Valg til bestyrelsen (Peter E. Lauritsen og Brian S. Nielsen)
  7. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen (Benedikte Bech og Daniel Iversen)
  8. Valg af revisor (Benedikte Bech)
  9. Eventuelt.